Om mikropigmentering
På klinikken anvendes perfekt udviklede teknikker og pigmenter til mikropigmentering/permanent makeup, der, afhængig af hudens tilstand, har en holdbarhed på 1-5 år. Med en mikrotynd nål bliver REACH-godkendte pigmenter tilført det ydre hudlag. Vores pigmenter bliver individuelt tilpasset, og udstyr, nåle og teknikker er avancerede og specialudviklede til denne type behandling.
Permanent makeup skal ikke erstatte al makeup, men tilføre hvad naturen ikke har gjort perfekt.
Vi lægger stor vægt på at fremhæve din naturlige udstråling, og at justere det som fra naturens side måtte være ufuldstændigt. Vores målsætning er at tilføre udseendet det lille ekstra, og give både kvinder og mænd mere sikkerhed og selvtillid.
Princippet er som ved en tatovering, men vi bruger udstyr og pigmenter kun til brug ved permanent makeup og vi lægger kun pigmentet i det yderste hudlag, mellem 0,2 og 0,5 mm dybt.
Holdbarheden af mikropigmentering varierer meget og kommer an på mange faktorer, så som hvilken teknik der er anvendt, farvevalg, mængden af pigment der er deponeret i huden, hudtype, alder, soleksponering, hudplejeprodukter mm.
Det kan ligeledes variere hvor mange behandlinger der er påkrævet for et færdigt resultat, når man er ny kunde. De fleste kan opnå et godt og holdbart resultat på bare 2 behandlinger, men somme tider, skal der flere touch ups til. Der skal altid gå minimum 4 uger imellem behandlingerne.
Når det færdige resultat er opnået skal man forvente at gå til en touch-up med 1 til 2 års interval.
Mikropigmentering er den perfekte løsning for både kvinder og mænd, som ønsker sig et perfekt udseende 24 timer i døgnet. Det er ideelt for kvinden der har en travl hverdag uden tid til at opfriske makeuppen, for brillebærere samt sportsudøvere, der er trætte af at makeuppen løber. Mikropigmentering er perfekt for mænd, der diskret ønsker at korrigere sit udseende uden et alt for markeret og makeuppet resultat.
Dine øjenbryn får ny kontur ved naturlig hårpåtegning eller en let skygge, vippelinjen tættes med en tynd linje, læbernes naturlige linje markeres eller snydes optisk større.
Har du været syg og mistet dine bryn- og vippehår, kan nye konturer skabes med mikropigmentering. Korrektion af ar, optegning af brystvorter samt hovedbundspigmentering udføres også.
Vi tilbyder permanent makeup, mikropigmentering til mænd, medicinsk pigmentering, og scalp mikropigmentering.
Før behandling med mikropigmentering beder vi dig udfylde et oplysningsskema vedr. dit helbred, så vi ved om du kan behandles. Derudover beder vi dig gennemlæse og acceptere oplysninger om behandlingsforløbet.