Diskret mundvisir i plastik, der kan afsprittes og genbruges mange gange.
Dette visir er ikke medicinsk udstyr eller et personligt værnemiddel. Men det kan anvendes som et mere behageligt alternativ til mundbind. Det er derfor en god løsning til personer, der skal beskytte sig i længere tid ad gangen.
Visiret dækker munden og næseområdet, og forhindrer dermed dråber i at blive overført til andre mennesker, når det ikke er muligt at holde afstand. Det beskytter dog ikke mod bakterier og virus, men er et godt alternativ til at undgå, at mundspyt spreder sig mennesker imellem, f.eks. under samtaler og ved nys eller hoste.
Kravene om brug af mundbind i den kollektive trafik og offentlige steder er forlænget til den 2. januar 2021. Jvf. bekendtgørelsen er det nu også tilladt at benytte mundvisir i den kollektive trafik, da det i § 5 beskrives at: ” Ved visir forstås i § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund eller næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet.”
Det samme gør sig gældende for offentlige steder som serveringssteder, detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter og på uddannelsesinstitutioner, hvor visir der dækker næse og mund nu også er godkendt. Du kan læse hele bekendtgørelsen her.
Sundhedsstyrelsens generelle anbefaling er dog stadig, at man så vidt muligt bør benytte mundbind. Du kan med fordel læse sundhedsstyrelsens anbefalinger for brug af værnemidler for yderligere information.