Ændring af priser og vilkår pr. 1. januar 2020

Jeg har efterhånden udført permanent makeup/mikropigmentering i 17 år uden prisstigninger en eneste gang på mine behandlinger. Men da alt andet jo stiger støt, må jeg desværre erkende at det er blevet tid til en smule justeringer.

Priserne er rettet til her på hjemmesiden allerede, men gælder fra 1. januar 2020, og gælder ved behandlinger der er booket efter denne dato. Det vil altså sige at du stadig får din behandling til den gamle pris, hvis du har booket din tid før 1. januar 2020.

Ændringerne vil medføre følgende:
  • Ny behandling af læber stiger fra 3500,- til 4000,- for første behandling
  • Touch up der før kostede 1500,- stiger til 1595,-
  • Der vil forekomme tillæg på 1000,- hvis man ønsker behandling med flere forskellige farver og teknikker. Dette skyldes ekstra omkostninger (nåle, pigmenter mv.)
  • Der er intet gratis touch up inkluderet i hverken ny behandling eller det almindelige touch up, heller ikke selvom det bare er et lille bitte område eller meget få prikker. Der er stadig ekstra omkostninger, og det vil derfor koste 1000,- for et ekstra touch up indenfor 3 mdr.

Jeg håber selvfølgelig at alle I dejlige kunder fortsat vil komme på klinikken til jeres behandlinger trods disse ændringer.

Og jeg vil fra det nye år belønne jer med en voucher på 10 % rabat for hver gang I har anbefalet en ny kunde at komme til permanent makeup/mikropigmentering på klinikken. Voucheren udstedes når den anbefalede kunde har fået udført sin behandling og I vil kunne bruge den ved jeres næste touch up som tak for jeres anbefaling.

Ønsker jer alle en glædelig jul og godt nytår og takker for jeres støtte i 2019.

Kh Bettina Møller Clarke (Indehaver af Face it Beauty)